Det store lotterikup (1963)   Siden blev opdateret 2012-09-07 Retur til Andre skrev

Af Viggo Schou, 2010. Jeg ved næsten ikke, om jeg tør bringe denne historie til torvs. For der hersker stadig en vis tilstand af mistet uskyld i sjællandske flyveklubber efter Verners udøvelse af ”rettidig omhu” engang i 60'erne, hvor dette forretningsmæssige begreb endnu var ukendt. Med en vis retfærdighed kan man kalde den udøvede omhu for - Det store lotterikup! Jeg mener det foregik i foråret 1963. Det må have været lige før jeg flyttede til Vestjylland og desværre måtte lægge Holbæk Flyveklub bag mig. Hvert år solgte flyveklubberne under Kongelig Dansk Aeroklub lodsedler, og den klub, der solgte flest, fik en mindre andel per lodseddel, de andre fik ingenting. Jeg tror lodsedlerne kostede 2 kr stykket. Verner besluttede, at vi det år skulle sætte alt ind på at blive nr. 1, og taktikken var fræk og enkel: Fyld "Goggoen" (egentlig en stolt Glas Isar) med unge mennesker og sælg lodsedler i de andre klubbers område, inden de overhovedet havde tænkt på at pakke sedlerne ud. Jeg deltog ivrigt i kampagnen, dels fordi jeg indgik en handel med Verner om at arbejde mit Baby-indskud på 200 kr af, og dels fordi der var sjovt. Verner havde en stor bekendtskabskreds og gode overtalelsesevner, så ofte var der nogle nydelige piger med, som man var tvunget til at dele den sparsomme plads i Isaren med, en ikke uvæsentlig sidegevinst for en 15-årig ung mand! Vi høvlede alle provinsbyer på Sjælland igennem, vi mættede Storkøbenhavn med lodsedler, og vi solgte lodsedler ved færgerne. Jeg har ofte siden, når jeg kom til én eller anden sjællandsk by haft et underligt deja-vu, som må stamme fra dengang jeg sled skosåler i den gode sags tjeneste. Der er specielt én episode jeg husker fra kampagnen. Vi var på vej hjem til Holbæk, hvor vi endnu ikke havde solgt lodsedler, da vi passerede Vipperød. Ved Kongstrup Møllekro fik Verner den indskydelse, at vi lige skulle sælge et par lodsedler dér også. Verner og jeg gik ind på kroen, hvor han stilede lige hen mod baren og veloplagt fyrede sit super-slogan af: ”Goddag, vil De være venlig at vinde en bil?” Et stort brød ved baren var absolut ikke indstillet på at spille med. Han rejste sig prompte og tilbød Verner tæsk. Til min store forbløffelse sagde Verner straks ”ja tak” i sin sædvanlige imødekommende stil og begyndte at tage jakken af. ”Jeg skal lige hænge min jakke op”, sagde han, og det fik han lov til. Knagerækken var henne ved døren og da han passerede mig med jakken i strakt arm foran sig, hvislede han ud ad mundvigen: ”Så spæner vi !” Det varede lidt før jeg fik underkæben på plads og benene på nakken, men få sekunder efter sad vi sikkert i bilen og var igen på vej hjem til Holbæk. Jeg vil tro, at de stadig sidder og griner inde på kroen.. Vi vandt naturligvis lodseddelkonkurrencen med en tårnhøj score, men de andre klubber har vist aldrig rigtigt tilgivet Verner dette storstilede felttog. Retur til Andre skrev