Min første interesse for flyvning blev udfoldet i Holbæk Modelflyveklub, der i begyndelsen af 50'erne var landets største.

Klubben havde hjemme på Østre Skole i et kælderlokale. Jeg underviste i modelbygning, og der var mange interesserede elever.

Her er min egen flyvende model af én af 2. verdenskrigs kæmper, det engelske bombefly Handley Page Halifax. Modellen var ikke motoriseret, men kunne svæve. Den blev senere forsynet med en arrangement, så hjulene automatisk blev fældet ned, når den nærmede sig jorden. 

I modelflyveklubben blev der udviklet mange ideer og flyvende indretninger.

Herunder den originale skitse til en idé fra 1953. Hensigten var at få et modelfly til at krænge, så det kredsede mere stabilt - løsningen var at placere sideroret højt.
Efter en højstart ville kurveklappen træde i funktion så sideroret drejede, og på grund af den lange arm ville flyet krænge og dermed kurve stabilt i termikken.

Princippet fungerede næsten for godt.

På min skitse står der: "Kom i første højstart i termik og forsvandt mod NØ fra Kirsebærholmen - blev ikke fundet igen."

Efter kort tid var mange færdige handels-modeller forsynet med denne placering af sideroret.

Ved højstart blev modelflyet sendt i luften for enden af en lang tynd line - ligesom en drage.

Da vi fik et nyt medlem, Egon Rasmussen, i modelflyveklubben, og det viste sig, at han foruden at være løjtnant i hæren også var svæveflyveinstruktør, var grundlaget for at begynde at flyve i rigtige svævefly rykket tættere på.

Klubben fik lidt senere via KDA overdraget en SG-38 skoleglider, der var en gave fra SAS Flyveklub. Glideren fik registreringen OY-85.

OY-85 står i gården til Fr. Larsens sadelmagerforretning i Holbæk.
Det spændende svævefly vækkede opmærksomhed blandt beboere og forbipasserende.

Klik på billedet for at få en fornemmelse af, hvordan en SG-38 føltes at flyve i - eller på:

I 1956 kunne avisen meddele:

Svæveflyverne i Holbæk og Nykøbing er kommet i en kedelig situation. De står uden flyveplads. Pladsen ved Audebo, som flyverne gennem nogen tid har benyttet, er taget i besiddelse af en flok køer! Så klubben i Holbæk er nu på jagt efter et nyt område - gerne i nærheden af byen.
 
Vi måtte finde en ny plads hurtigst muligt. Efter en ihærdig indsats fra Knud Andersen, formanden i Nykøbing Svæveflyveklub, lykkedes det at få tilladelse til at bruge en mark i nærheden af Hagested. På begge sider af startbanen blev der produceret tulipaner, et smukt syn oppefra, og det udnyttede vi til at skabe lidt publicity ved at tilbyde "tulipanflyvning" fra stedet.

Den 1. oktober 1957 fik jeg mit S-certifikat (Svæveflyvercertifikat nr. 353), og et par år efter blev jeg selv instruktør.

Vi vidste, at tulipanpladsen var midlertidig, så vi søgte med lys og lygte efter andre muligheder. Endelig i 1960 fik vi af Holbæk Kommune tilladelse til at benytte Fælleden, det militære øvelsesterræn øst for Holbæk, som start- og landingsplads. Området var yderst velegnet til formålet, og der var i forvejen anlagt et par græsbaner til artilleriets små observationsfly. I tilgift fik vi af kommunen foræret en stor kondemneret lade, imod at vi selv tog den ned. Det meste af den blev genopført som hangar i foråret 1961.


Tiden på fælleden

I de følgende mange år var vi særdeles aktive på Fælleden. Det var en periode, der bød på mange uforglemmelige oplevelser for mig og klubbens øvrige medlemmer. Nogle af de mest farverige episoder vil jeg fortælle om under punktet Flyvning. Alt på fælleden foregik under ret enkle former set med nutidens øjne. Det var en periode med et enestående sammenhold i klubben. Så vi var næsten altid flyvende, når vejret tillod det.

Desværre blev aktiviteterne en kort overgang afbrudt af et hærværk mod vores svævefly og spil. Det var drengestreger, men de medførte et økonomisk tilbageslag for klubben, der ikke var sikret mod den slags udgifter.

Ved siden af klubaktiviteterne deltog jeg selv i en række nationale og internationale svæveflyvekonkurrencer. Jeg var med i fire danske og ti tyske mesterskaber og vandt de to. Det blev også til fire europamesterskaber for svævefly uden motor. I 1964 fik jeg tildelt Federation Aeronautique International's Paul Tissandier Diplom.

I 1967 blev det muligt for Holbæk Flyveklub at anskaffe en Scheibe Motorfalke fra Tyskland, men der skulle et par forsøg til, inden den "landede" i Holbæk - på en jernbanevogn.

Lidt senere samme år, den 29. august, vedtog vi at sammenlægge Holbæk Flyveklub med Københavns Flyveklub, der ellers havde opereret fra en plads i den sydlige udkant af Roskilde. Dér var klubben efterhånden kommet under pres fra lokalplanen, så vi fandt sammen på Fælleden i Holbæk som Københavns Flyveklub. Klubben talte nu 100 medlemmer - og rådede over 10 fly.


Flytningen til Kirke Eskildstrup

I 1968 bevirkede udviklingen omkring Fælleden i Holbæk, at vi måtte til at se os om efter en anden flyveplads.

Avisen skrev:

Flyveklubben må godt få en del af Fælleden - men bare ungerne dog ville holde sig væk med deres motoriserede modelfly!

Et af vores ihærdige medlemmer, møbelhandler Sigård Hansen, blev opmærksom på et areal mellem Tølløse og Kirke Eskilstrup en halv snes kilometer syd for Holbæk. Sigård mente, at de seks hektarer dér kunne blive rammen om en god ny flyveplads.

På en ekstraordinær generalforsamling den 22. april 1976 fik bestyrelsen frie hænder til at fortsætte og afslutte forhandlingerne om køb af ny flyveplads ved Kirke Eskilstrup i Tølløse Kommune.

Flytningen til Kirke Eskilstrup blev gennemført den 4. maj 1978.


Mange gode timer

Siden har jeg været medlem af andre klubber og har fløjet mange fly. I alt halvtreds forskellige vil jeg tro, rene svævefly og motorsvævefly. Omkring tyve af dem, har jeg ejet selv.

I alt er det blevet til ca. 6000 flyvetimer og 9000 starter.

Den 19. februar 2006 fejrede jeg min 80 års fødselsdag og kunne se tilbage på 51 fantastiske år som svæveflyver.

Retur til Flyvning