Delfinflyvning - også i boblerne!

Siden blev opdateret 2010-06-10
Retur til Flyvning
Efter min mening kan man med fordel delfinflyve i kurver, især hvis termikboblerne er snævre. Det giver en hurtigere højdevinding end ved at ligge omkring centrum med en krængning, der skal være tilpasset centerets diameter. Er boblen snæver, bliver krængningen stor, og dermed stiger synkehastigheden kraftigt.
Med den her beskrevne metode vil man kunne flyve med mindre krængning og have en konstant højdevinding på et udsnit af boblen.

En anden fordel ved metoden er, at når man kommer til en termikboble, kan man omgående udnytte stigningen, indtil man med sikkerhed ved, hvor centrum ligger.
Min erfaring er, at denne metode har fordel både i stærk og svag vind, afhængig af termikkens beskaffenhed, altså om boblerne er store eller små. Således kan man hen imod aften, når solen står lavt, ved hjælp af almindelig delfinflyvning kombineret med delfinflyvning i kurver forlænge flyvetiden betydeligt og holde sig oppe, indtil opvinde fra skove o.l. er så kraftige, at man kan flyve videre på dem.
Eksempelvis ved stærk vind lykkedes det mig den 2. maj 1975 i en SF-25C Falke at flyve fra Holbæk til Øland (330 km), hvor boblerne var snævre og urolige. Jeg fløj kun 3½ time - 93 km/t - en tur jeg næppe kunne havde gennemført ved traditionel flyvning.
Falke'rne har vist sig særdeles velegnede til denne manøvreform - de er godmodige og stabile.


Mere om metoden

I termikkurver flyver jeg som regel venstre rundt. Jeg tror nemlig ikke, at forskellen på stigningen er væsentlig større i de tilfælde, hvor det skulle være fordelagtigt at højrekurve.
Når jeg flyver ind i en termikboble (fig. 1), holder jeg en god fart. Når jeg rammer området med stig, drejer jeg venstre rundt, samtidig med, at jeg trækker flyet op, indtil farten nærmer sig stallingspunktet. Jeg fortsætter derefter rundt i en ikke for snæver cirkel, selv om jeg kommer ud i synkområdet.
I dette område øger jeg hastigheden, så jeg har fart nok til at gentage stigningen, når jeg rammer boblen igen. Efterhånden som jeg ved, hvor dette punkt ligger, kan jeg indlede stigningen lidt i forvejen.
Efter et par cirkler har jeg en fornemmelse af, hvor boblens centrum kan være. Ligger jeg da for yderligt, korrigerer jeg forsigtigt min kurve. Men er jeg det mindste i tvivl, bliver jeg, hvor jeg er! selv om der kun er stigning på en del af kurven. Efterhånden som boblen stiger og udvider sig, vil en større og større del af min cirkel blive omsluttet af stigeområdet.

 


Flysik-aspekter

Ved delfinflyvning i kurver må man være opmærksom og sikre sig, at der ikke er andre fly i umiddelbar nærhed. Metoden medfører en betydelig højdeforøgelse på nogle få sekunder. Man skal heller ikke anvende metoden med et fly, der let går i spind, fordi man kurver med lav hastighed.

Jeg tror, at min metode har skaffet mig mange førstepladser, men man skal ikke begynde at bruge den alene som uøvet.

Det kunne være interessant, hvis nogen ville undersøge teknikken på et mere videnskabeligt grundlag, så metodens fordel kunne dokumenteres på papiret.

Et andet fordelagtigt aspekt ved metoden er, at manøvreområdet omkring boblen bliver større ved benyttelse af delfin-metoden (fig. 2), og det er derfor lettere at komme ind i en idealkurve og få den maksimale udnyttelse af boblen. Især ved små bobler medfører metoden et relativt større manøvreområde.

 


Termik-taktik

Svæveflyvning er en konstant optimering af muligheder, især under konkurrencer. Alle deltagere er gode, og man kommer kun først ved at flyve optimalt. Undervejs befinder man sig for det meste i et felt med konkurrenter både foran og bagved. De fleste beslutninger skal helst også være rigtige.

Alle har deres metoder, og jeg havde mine. Fx til at identificere den eller dem, det bedst kunne betale sig at forfølge. I princippet er det naturligvis den eller dem, der i et givet tidsrum kan opvise det bedste resultat i boblerne.

Hvis der fx flyver en 2-3 stykker i synsfeltet foran, hvem af dem stiger så bedst?

Min metode bestod i, at jeg først satte en foreløbig kurs i retning mod flokken. Dernæst satte jeg farten op, så jeg kunne holde en bestemt højde i 30 til 60 sekunder. I indgangen til den vandrette flyvning, satte jeg hurtigt nogle små selvklæbende markører på hooden, så de dækkede hver sin konkurrent foran.

Når de 30 til 60 sekunder var gået, sigtede jeg ud over mærkerne og kunne se, hvem der i mellemtiden var steget mest. Da min egen højde ikke havde ændret sig i måleperioden, ville højdevindingen være sand i forhold til min egen højde. Dermed var den bedste retning bestemt.

Men hvad skete der for dem, som fløj på "Gefühl" - en udbredt men ustruktureret metode, der fx ikke tager højde for egen lodrette bevægelse, mens der skønnes.

Til trods for dette kunne disse gode konkurrenter være heldige med et antal skøn og blive nærgående forfølgere, når jeg selv lå blandt de forreste. Og af og til kunne det blive nødvendigt at forsvare egen placering med lidt.. vildledning! Metoden kan synes mindre ædel, men alle lovlige kneb gælder, når konkurrencen bliver tæt.

Når jeg havde god højde og var rimeligt sikker på, hvor jeg kunne finde den næste boble begyndte jeg at kredse med mindst mulig synkehastighed - men et sted uden termik!

En forfølger ville snart observere min "boble" og øge sin fart for at nå mig hurtigst muligt.
Hans synkehastighed ville dermed stige i forhold til min. Jeg ville fortsætte med at kredse lidt endnu, og højdeforskellen mellem os ville overbevise ham om, at det var mig, der vandt højde.

Når han næsten var nået frem, ville jeg fortsætte på ruten, hvor jeg havde sluppet sidst, og forfølgeren ville have travlt med at vinde højde et sted, hvor han ingen termik ville finde!

Denne taktik har mere end én gang koblet en nærgående forfølger af, eller har forsinket ham så betydeligt, at hans muligheder for at nå sin tidligere placering var væk.

Det kom aldrig for en dag, om mine bobler i disse situationer bestod af varm eller kold luft! Termikbobler har det med at komme og gå, og det hører til naturens orden, at de på et tidspunkt dør ud nedefra. Så en svigtende boble kunne have sin naturlige forklaring.

Retur til Flyvning