Doppel Raab'en
Siden blev opdateret 2012-03-05
Retur til Flyvning
En Doppel-Raab, som ses på billede herover med registreringen OY-XAC, blev indkøbt 26. marts 1960 som vores første tosædede skolingsfly. De øvrige svævefly i perioden fra 1961-63 var to énsædede Grunau Baby II med registreringerne OY-AXN og OY-BMX.
Doppel-Raab'en var altså til to personer, men havde faktisk kun ét rimeligt sæde, der var placeret forrest i flyet. Her sad eleven, og her fandtes også flyets eneste styrepind. Instruktøren stod mere eller mindre oprejst bagved. Hans vægt blev optaget af et lille sadelagtigt sæde, så han var i stand til at betjene et ekstra sæt pedaler lodret under sig. Styrepinden foran havde form som et håndsving, hvis øverste forskudte del vendte ud til siden og bagud, så instruktøren kunne nå den over elevens skulder. Doppel-Raab'en havde et glidetal på 20 ved 55 km/t, så med en typisk udgangshøjde på 300 m og nul termik* blev en skolestart dengang sjældent på mere end fem minutter.
Her har jeg snuppet det gode sæde, måske er der termik på programmet.
OY-XAC ejes nu af en gruppe fra Kalundborg Flyveklub.
Gruppen har
længe arbejdet på at gøre "Raab'en" flyvedygtig igen.
Men man er stødt på mange problemer, og det forlyder fra pålidelig
kilde, at restaureringsarbejdet mere eller mindre er opgivet. Det er
ærgerligt, men også forståeligt. Der er jo tale om et gammelt fly, og
reservedelene forsvinder med tiden.
*) Termik er svæveflyvernes
betegnelse for de opadgående luftstrømme, der udløses, når
solens stråler (kortbølget stråling) først opvarmer jorden,
og jorden dernæst opvarmer det tilgrænsende luftlag
(langbølget stråling). Isolerende overflader bliver varmest,
og luften over disse flader opvarmes mere end den omgivende
luft og river sig løs. Den opstigende luft har form som en
boble og kaldes en termikboble. Under opstigningen afkøles
luften. Hvis den indeholder vand-damp fortættes vanddampen
til synlige dråber, når dugpunktet nås, og danner en
cumulussky - eller "blomkålssky". Kondensationen frigør
yderligere varme, så effekten forstærkes opad i selve skyen.
Er den opstigende luft meget tør, vil der ikke ske
fortætning, men bevægelsen opad slutter, når den opstigende
luft har samme temperatur som luften omkring, eller når den
opstigende luft støder mod et varmere luftlag - et
inversionslag. Produktionen af termikbobler kan foregå på
samme sted et stykke tid og medføre en "perlerække" af mere
eller mindre sammenhængende bobler fra jorden i retning mod
skyen. På grund af trykfaldet øges diameteren af boblerne
under opstigningen.
Svæveflyveren flyver ind under skyen og begynder at cirkle
for at indkredse de usynlige termikbobler. Når han har
centreret flyet i den centrale del af en boble, hvor
opvinden er kraftigst, kan svæveflyets lodrette hastighed
under danske forhold nærme sig 10 m/sek. Oftest er den 3-7
m/sek. Under sjældne forhold kan termikken her i landet
fortsætte op til 10 kilometers højde. I det centrale Jylland
udvikles termikken bedre end på øerne, hvor de nære
havområder har en uheldig indflydelse på processen.
Retur til Flyvning