Det er en herlig oktoberdag med højt og klart vejr over det ganske land. Netop en af de dage, der egner sig til at smutte ud til den hjemmelavede hangar på Holbæk fælled, trille den lille to-sædede ud, svinge propellen, til der kommer liv i folkevognsmotoren, ombord i det plysforede cockpit, give fuld gas, og så hurtigere og hurtigere hen over den ujævne fælled, indtil luften bider i de lærredsbetrukne planer og holder flyet fast. Kursen sættes mod en kirke eller anden offentlig institution, nær eller fjern; det er lige meget, for timer i en bil bliver til minutter i den lille lærredsbeklædte med folkevognsmotoren.

Verner Jaksland er klar til start fra Holbæk Fælled med stofprøver, saks, målebånd og flyvekort.
(Efter foto i Sj. Tidende, 5. november 1977)

Fabrikant Verner Jaksland, Holbæk, er i luften på et af sine mange kundebesøg landet over, og har samlet en stak opgaver sammen til netop en dag som denne, hvor vejrudsigten er fin over hele Danmark. Og på den ene dag når han, hvad der ville tage op mod en uge ved besværlig færden på landeveje og med færger. Selvfølgelig kunne Sjællands Tidendes medarbejder ikke nære sig for at komme med på en tur i det særprægede forretningsfly, et motorsvæveplan af typen "Superfalke". Undervejs fortæller Verner Jaksland, at han indtil nu har forsynet knap 600 danske kirker med sit speciale: skridsikre hynder, og at også en lang række andre offentlige institutioner nu viser interesse.

- I min branche er der et stort forarbejde med at tage mål, og uden flyet kunne jeg ikke nå at komme rundt til dem alle på en rimelig tid, siger han, mens Dianalund forsvinder bagude, kun ti minutter efter at bumpene på Holbæk fælled afløstes af luftens behagelige bærekraft.

Vi skal til Sønderjylland for at besøge et par kunder, bl.a. det store nye administrationscenter i Tinglev, der skal "blødgøres" med hynder fra Holbæk. På hjemvejen skal vi et smut ned ved Kalundborg alt sammen noget, folkevognsmotoren klarer på tre-fire timer.

- Vi har omkring 40 liter benzin på tanken, siger piloten. Det er rigeligt, skynder han sig at tilføje, da han ser et ængsteligt udtryk hos sin passager. Der kan være 55 liter i alt, og det er nok helt til Oslo. Vi bruger kun omkring ti afgiftsfri liter i timen ved en rejsefart på ca. 150 km/t, så i luftlinje kan det hurtigt blive til noget, siger han, mens Korsør nærmer sig hurtigt forude.

Fra de 300 meter stiger vi nu til 800 meter for at kunne svæve i land, hvis folkevognsmotoren skulle strejke over Storebælt. Men den er åbenbart mere sikker end  Preben Møller Hansens færger andre steder, for den gir ikke den ringeste mislyd fra sig. Flyet har et "glidetal" på 1:29, og det betyder, at det fra f.eks. 100 meters højde kan svæve 2,9 kilometer frem (uden motorkraft), så 800 meters højde slår fint til over Storebælt på dette sted.

Sprogø passeres i raskt tempo, og vi ser DSB's nyeste færge lægge an til "landing" i Knudshoved. Besværligt ser det ude heroppe fra de hyggelig cockpit, hvor vi på en besynderlig måde fryder os over bilisternes genvordigheder. Mon de har husket at reservere plads dernede? Nå, ikke. så om i bane 38 i ventekøen.

Vi er ligeglade. Jordnære problemer svinder med afstanden til jorden, synes vi begge at tænke og griner til hinanden. Det har taget os 12 minutter at krydse Storebælt.

Idyllisk bindingsværk glider forbi under os. Vi har "smidt højde af" og er atter i 300 meter, hvor vi møder en måge. Den farer forskrækket skråt ned mod det fynske.

Her er termik, siger Verner, og i det samme kommer nogle voldsomme stød i flyet, så notesblok og kuglepen letter fra knæet og ryger på dørken, da de opadgående luftstrømme buldrer forbi de 18 meter lange vinger udenfor. - Måger er et godt tegn for svæveflyvere, siger Verner, der har adskillige mesterskaber bag sig i denne sport. Vi er ude af "termikboblen" og alt ånder fred og idyl på ny.

- Har du leveret hynder til den kirke dernede? spørger jeg.

- Nej, men til den derovre replicerer fabrikanten, og peger med en vingespids mod Ullerslev Kirke.

Fåborg passeres, og vi flyver over det sy'fynske øhav. Lyø, Avernakø, Bjørnø og ude til højre Bøjden. Jo, man lærer skam sin geografi på sådan en tur. Sikkerhed i kortlæsning er en vigtig faktor for navigationen her. Als dukker frem af en smule lokal dis. Vi passerer Nordborg og aner Åbenrå et stykke fremme. - Vi har ikke leveret kirkehynder til Als endnu, siger Verner, og skæver nedefter.

Kirkehynder eller ej. Hvordan finder vi Tinglev, for nu er der pludselig ikke flere nemme kyster og øer?

- Tja, vi kan jo lande og købe en pose wienerbrød hos nærmeste bager. Så kan du læse på posen, hvor vi er, foreslår den kvikke pilot.

Sønderjysk wienerbrød er nok ikke værst, men alligevel..

- Jo ser ud. Her er en korsvej og en skov i en trekant, og der er en sø, siger Verner, og peger på kortet og det tilsvarende landskab under os. Med lidt øvelse passer puslespillet.

- Ja, jeg aftalte jo med kunden, at kaffen godt kunne være klar om halvanden time, og at vi bare skulle vippe med vingerne, når vi var fremme, og det er vi nu, siger han, mens flyet drøner rundt og vipper i en skarp kurve. Under os er en skikkelse langt nede på vej ind i en bil, der kort efter ruller ind på Tinglev flyveplads omtrent samtidig med os.

På hjemturen forlod vi Fyn fra 1800 meters højde og standsede motoren, mens Verner og flyet legede sig gennem smukke skyformationer. På én gang kunne vi se Odense og Kalundborg. - Egentlig er det skægt, hvad jeg kommer ud for på disse ture, siger Verner, mens luften hvisler sagte omkring os. Et sted hejste præsten sit flag i god tid, for at vise mig vindretningen og hvor jeg kunne lande, men det voldte problemer, for da jeg ankom et par timer senere, var flagene hejst over hele nabolaget. Jeg fandt alligevel ned, og fandt også præsten. Han var travlt optaget af at telefonere, og fortælle nysgerrige sognebørn om den egentlige årsag til at præstegården flagede den dag. Man troede åbenbart, at nogen helt specielt var i gære. Sådan en velkomst har jeg vist aldrig fået.

duve

Retur til Flyvning