Jeg tror nok, at vi oven i hæderen også vandt 1.000 Mark i en præmie, der var udlovet af motorfabrikken Limbach for.. ja, det "mindste forbrug af motor". Vores forbrug havde som nævnt været det laveste.

Strækningerne blev af konkurrenceledelsen bestemt fra dag til dag på grundlag af vejrforholdene og prognosen for dagen. Strækkene var af begge typer, returmål og trekant, på op til 200 km.

Her følger Per Weishaupts spændende artikel i Flyv fra juli samme år:

Guld til Danmark på Burg-Feuerstein

Danmark er ikke forvænt med topplaceringer ved internationale svæveflyvekonkurrencer. Udover Niels Tårnhøjs NM-sejr på hjemmebane for to år siden erindrer vi ikke umiddelbart nogen førsteplacering i et internationalt felt.

Selv om Danske navne har figureret på resultatlister ved de internationale konkurrencer og stævner for motorsvævefly på Burg Feuerstein nord for Nürnberg de senere år, så var der næppe mange, der havde stillet store forventninger til det eneste deltagende danske fly ved den 6. tyske motorsvævefly-konkurrence med international deltagelse.

Men Verner Jaksland fra Holbæk har både gennem rekorder og tidligere pæn placering ved udenlandske svæveflyvekonkurrencer overrasket fra tid til anden, og da han efter første konkurrencedag, søndag den 30. maj, viste sig at være nr. 1 af 12 deltagere i den tosædede klasse, så måtte han og hans andenpilot Per Weishaupt ind og checke barografstrimmelen for at tro på det! (1. dag gav 527 points).


3 dages ubrugeligt vejr

Men så blev det regn, regn og regn, og selv om der er masser af andre interessante ting på programmet ved disse arrangementer, så var det ikke lige det, man havde sat næsen op efter.

Jaksland tilskrev sit held, at han den første dag havde ofret 10 Pfennig i en lokal "ønskebrønd" og morede sig i øvrigt med at fastslå, at nu havde Danmark ligget først i 2, 3 ja de fire første dage!

Torsdag var der heller ikke megen udsigt til termik, men konkurrenceledelsen udskrev som eksperiment en returmålflyvning på ialt 100 km Hassfurt-retur for at se, hvordan de teoretiske glideegenskaber svarede til de praktiske og for at checke minimumsbetingelser for en konkurrence for motorsvævefly.

Mange fløj - eller skal vi sige steg og gled - turen to gange, deriblandt danskerne, der først brugte 23 min motor og 51 min svævetid, i anden omgang hhv. 19,8 og 81 min På hver tur mødte de en beskeden boble, som man kunne vinde 2-300 meter i. Men selv om dagen var mager, blev den gyldig, og det kom senere til at redde den samlede konkurrences gyldighed. Danskerne blev nr. 3 med 475 points og bevarede føringen endnu en dag.


Det skulle ikke regne, men..

Tidligt fredag morgen skinnede solen, og nogle var så letsindige at lade galocherne blive i logiet, men omkring starttidspunktet udgød en frontlignende byge med hagl og det hele sig over startstedet. Nogle var stukket af før, og de resterende vidste ikke rigtigt, om de var kloge eller dumme. Et par kom tilbage, men resten blev foreløbig i luften derude, så Jaksland var ivrig efter at komme af sted.

Andenpiloten trak skeptisk tiden ud i håb om forudsagt opklaring fra øst, men til sidst gav han efter, og det gik løs til den 131 km returmålflyvning til Ansberg.

Jaksland måtte erkende, at der ikke var meget "løft" under de grå skyer efter bygen, men andenpiloten lokkede ham ud til en sortere sky mod øst - og den bar kraftigt!

Hjem og passere startlinien og ud igen! Skyen bar og strakte sig ud ad kursen, så det første stykke gik i ligeudflyvning. Så kom et blåt område med begyndende skydannelser kun få hundrede meter over det Frankiske Schweiz, og de blev nået ved en smule motor.

Ved vendepunktet blev det bedre med en frontagtig sort byge, som man efter passagen kunne køre et stykke under med max. fart 190 km/t. Så mere beskedent, mens dagen gik på hæld.

En enkelt god boble midtvejs hjalp noget, men efter en sidste svag boble med en præst i en RF-5B i hælene - eller nakken - lod man præsten vise vej i slutanflyvningen i den disede luft. Lidt motor var nødvendigt, men med 8,3 min motor og 2 t 45 min svæveflyvning rakte det til en 1. plads - og Superfalken førte stadig, nu med 1670 points, mens nr. 2 havde 1525.


Slutspurt på 172,5 km trekant uden motor

Lørdag den 5. juni var international miljødag, så det gjaldt om ikke at bruge motor! Endelig strålende vejr og en ordentlig opgave - en flad trekant via Bayreuth-Hassfurt - antagelig terrænet for VM 1978.

Starte eller vente? Man kunne da altid prøve og i givet fald gå hjem og prøve igen, så Jaksland startede som nr. 1.

Men termikken var bragende, og det gik mod Beyreuth - men hvor blev den af? Pinlig navigationsfejl fra navigatøren kostede en halv time. Bayreuth blev vendt, og det gik med vinden vestpå, tildels under skygader i 2100-2200 m over havet (terrænet lå i 300-700 m).

Hassfurt blev vendt i fin stil, og det gik hjemad. Ved Bamberg i 2000 m var der altså 1300 m til at gå de 20 km hjem mod en svag vind for at passere mållinien i de krævede 200 m over Feuersteins 500 m.

Altså slutglid! Men synk, synk, synk, det var ikke nok, og en af de værste konkurrenter måtte bruge et minut motor, og det kostede ham dyrt. Jaksland "viklede" igen Superfalken op nogle få hundrede meter og reddede uden brug af motor sejren, selv om 4 t 8 min egentlig var lang tid på en sådan dag og det med 848 points kun gav en 3. plads på dagen.

Det uventede fine resultat for motorsvæveflyet krævede naturligvis en ændring af planerne for den hjemlige præsentation af resultaterne, så pinsedag brummede vi de 7 timer hjem via Peine-Sønderborg og Arnborg for at bringe dem til udførelse.

PW

Sjælland Tidende skrev således om konkurrencen:


Holbækker vandt international flyvekonkurrence

Den kendte Holbæk-svæveflyver Verner Jaksland har vundet guldmedalje og en førsteplads ved det internationale stævne for motorsvævefly i Tyskland, hvor der deltog 20 fly fra forskellige nationer. Med sig som observatør havde han generalsekretær for Kongelig Dansk Aeroklub, Per Weishaupt.

Konkurrencen blev afviklet på svæveflyvecentret Burg-Feuerstein, der ligger i nærheden af Nürnberg. Verner Jaksland fløj sit eget motorsvæveplan af typen Motorfalke SF 25 E-Super, som han i øvrigt er forhandler af i Danmark og Norge.

11 liter i timen

De to danske deltagere startede fra Holbæk og landede få timer senere på pladsen ved Nürnberg efter en mellemlanding i nærheden af Kassel, hvor man skulle gennem tolden. Det slipper man nemlig ikke for under nogen omstændigheder.

Flyet letter nemt ved egen motorkraft og bruger kun 11 liter benzin i timen, hvilket gør det til et usædvanligt snildt transportmiddel. Motoren kan standses og startes i luften, og det gør derved kilometerpengene endnu billigere.

- Jeg har haft i alt fem forskellige typer af motorsvævefly, og har fundet, at denne type er langt den bedste, hvilket jo også viste sig ved konkurrencerne, der blev afviklet over en uge, fortæller Verner Jaksland.

Jeg tror på, at disse fly har en meget stor fremtid for sig, og at det blot er et spørgsmål om tid, før de rigtigt vinder indpas i Danmark. I Tyskland findes der allerede masser af dem, mens der herhjemme kun findes 20 endnu. Af dem har jeg solgt de 16.

- Hvad gør disse fly specielle fra de gængse flytyper?
- Først og fremmest er det vel, fordi man betragter dem som svævefly, og at der derfor kan flyves med svævecertifikat, i modsætning til "rigtige" motorfly, hvortil der naturligvis kræves motorflyvecertifikat. Sidstnævnte koster omkring 10.000 kroner at erhverve i dag, hvorimod det andet koster omkring 3.000 kroner. En vældig fordel ligger i, at man med et motorsvævefly kan lande næsten hvor som helst, hvis der blot er indflyvningsmuligheder for det. Der kræves en meget kort start- og landingsbane for disse fly. Eksempelvis kan jeg, når jeg er alene i flyet være i luften på kun ca. 15 meters startlængde.

Uddannelsesmæssigt betyder motorsvæveflyene, at elever meget hurtigt kan skoles frem til det krævede certifikat. Man starter ved hjælp fra motoren, og i den ønskede højde standses motoren, hvorefter flyet er et svævefly. Hvis man skal lande på en anden plads, er man ikke afhængig af, om der findes startspil, som er nødvendige for at få almindelige svævefly på vingerne igen, og man er heller ikke afhængig af en eventuel hjemtransport med bil og vogn. Motoren startes simpelthen igen, og man er hurtigt hjemme.

- Hvor langt kan man svæve med et motorsvævefly?
- Flyet, som jeg har nu, og som blev anvendt ved konkurrencen, har et glidetal på 1:29. Det betyder, at det mister en meter i højden for hver 29 meter, det kommer frem. Eller f.eks. at man fra en kilometers højde kan svæve 29 km frem i landskabet, og det er ikke så lidt. Rent sikkerhedsmæssigt betyder det også en del, bl.a. ved flyvning over længere havstrækninger.
Hvis man skulle få motorstop, er det faktisk bedre end en redningsvest, blot man sørger for at have rigelig højde på, inden turen går ud over bølgerne. Og så bliver man ikke engang våd..
duve

Retur til Flyvning