Kalundborg Flyveklub ønsker jer tillykke med mesterskabet, en flot præstation at kunne flyve fra de bedste tyskere.

Her følger min oprindelige rapport fra de enkelte flyvedage.

Første dag, Rothenburg ud og hjem, 137 km:

Skybasen lå i 1600 m med 2-4/8 cu. Vi startede sent ud og blev ved hjemkomsten, da der endnu ingen var på pladsen, klar over, at vi måtte have overhalet næsten hele flokken. Vi blev først noteret som ettere, men ved fintælling rettet ned til nr. 2.
 

Anden dag, Neustadt/Aisch Flyveplads NØ for Aalen, ud og hjem, 185 km:

Vi fik 2-3 meter stig i vind fra NØ. Det var rigtigt kommet til at glide for os, og vi havde et fortræffeligt samarbejde i cockpittet. Vi kom hjem som første fly og dermed klar vinder.
 

Tredie dag, Blaubeuren Flyveplads SV for Aalen, ud og hjem, 108 km:

Vi havde 1-3 meter stig, vind fra NØ 30 km/t og 4-6/8 cu. Dagen gav igen - uden problemer - en førsteplads.
 

Fjerde dag, Mengen Flyveplads ud og hjem, 210 km:

Denne dag 1-4 meter stig, skybasen lå i 1000-1100 meter. Igen en flyvedag med sved i trøjen og godt samarbejde. Tre gange måtte vi samle os op fra lav højde efter et lange glid uden opvind. Det laveste tilfælde var ved en lille by, som vi var gledet ned til i en dal. I 200 m bestemte jeg mig for at starte og begyndte at stille propellen. Ærgerligt! tænkte jeg. "Vent lidt", kom det fra Eli, og propellen kom nemt til svævestilling igen, skønt udsigterne ikke var for lovende. Men ganske rigtigt, i det samme løftede det ganske lidt, og jeg begyndte at kurve i 175 meter. Eli havde i god tid udset en mark til evt. sikkerhedslanding.
Med meget sparsomt løft og ved hjælp af alle kunstgreb kom vi langsomt op til 1000 meter og kunne endelig fortsætte til endnu en dal. Denne havde en kløft, og der var kun ca. 10 km fra Alen. Igen var vi heldige at komme derfra. Mens vi lå og vandt højde, dukkede både over og under os konkurrenter op, som var startet før os. Det gav en god fornemmelse, og vi fortsatte med at stige, til vi var sikre på at kunne glide hjem. Det endte med at blive en hård dag med over 5 timers flyvning, men det var alle anstrengelserne værd. Igen snuppede vi førstepladsen.
 

Femte dag, Eichstätt Flyveplads ud og hjem, 136 km:

Vinden kom fra NV, 1-2/8 cu, skybase 1000-1100 meter og 1-2 meter stig.
Udturen forløb rimeligt godt, men ved vendepunktet var der kun synk. Fotoet blev taget. Vi søgte videre efter lidt opvind, men måtte til sidst starte motoren. Det kostede dyr motortid at komme op. Tre af konkurrenterne nåede hjem uden brug af motor, så det var en rigtig dårlig dag for os. Vi fik en dagsplacering som nr. 7, men havde et så stort forspring, at det ikke påvirkede vores foreløbige førsteplads.


Sjette dag, Rothenburg igen, ud og hjem, 137 km:

Meteorologen lovede god termik, 1-3 meter, med risiko for overudvikling i form af regn og torden senere på dagen. Vinden kom fra N, 15 km/t. Det kom til at stemme perfekt.
Vi lå og ventede på, at Hilmer og Helmuth i OS, som lå nr. 2 og dermed var vores nærmeste konkurrenter, skulle tærskle ud. Vi havde da selv tærsklet i svag termik, men valgte alligevel at tærskle om og mistede dermed kontakten med dem. Efter anden udtærskling gled vi meget langt og indhentede flere af de andre, men ikke OS.
Termikken blev bedre, og vi kunne sætte farten op. Udfor vendepunktet opdagede Eli OS med Hilmer og Helmuth. Vi fotograferede vendepunktet og fik dem i sigte igen. Men så kom regnen, og vi fik meget dårlig sigt. Eli fik problemer med at orientere sig ud fra kortet. En overgang var han af den opfattelse, at vi kunne nå at glide hjem. Vi satte derfor kursen for slutglid, mens det endnu småregnede.
Da vi kom ud i bedre sigt, fandt vi ud af, at vi ikke kunne nå hjem - der manglede 20 km. Vi valgte derfor at gå ud til noget sollys meget langt væk og på tværs af kursen. Det var en satsning, men vi ankom i 200 meters højde, og der var svagt løft. Så vi steg igen! Under os kom vores nærmeste konkurrent, OS! til syne. Åbenbart med samme problem, men de steg kun langsomt. Inden Hilmer og Helmuth havde højde nok, gik vi på et mere sikkert slutglid. Men udfordringerne var ikke forbi. Vi måtte også flyve gennem en kraftig tordenbyge og var godt tilfredse med, at vi havde brugt tid til ekstra højde i den sidste stigning. Vi gled hjem til pladsen uden yderligere hindringer.
Dermed havde vi endeligt distanceret de farligste konkurrenter og kunne begynde at glæde os over, at mesterskabet måtte være hjemme.
 

Eli og jeg deltog i Klasse IV i vores fælles Superfalke SF-25E, OY-XOV.
I konkurrencer mellem motorsvævefly drejer det sig om at svæve uden at anvende motoren. Det er tilladt at slå motoren til, når der ikke er andet at gøre for at holde sig flyvende (som vi var nødt til på femte-dagen), men motortiden registreres på barografens strimmel og trækker fra i det samlede resultat.
 

Gerd von Stolle pokalen fik vi overrakt af Dr. Anne Stolle selv.

Peter Selinger skrev lokalt:
Die beiden Dänen Verner Jaksland und Eli Birkemos in der Klasse IV (den doppelsitzern mit nicht versenkbarem Antrieb) mit ihrem Superfalken SF-25E, die gleichzeitig den Gerd-Stolle-Gedächtnispokal aus der Hand von Dr. Anne Stolle in Empfang nehmen durften.

Og videre:
Det sejrrige danske gæste-team, Verner Jaksland/Eli Birkemos, der på anden konkurrencedag overtog førerpositionen, og derefter ikke gav den fra sig, tilbagelagde med deres Superfalke (SF-25E) over de seks flyvedage samlet 912 km med en motortid så lav som 18 minutter. De vandt derfor Gerd Stolles Mindepokal.
 

De sidste dage var vejret så dårligt, at der ikke kunne flyves, så dagene blev brugt til at slappe af og hyggesnakke med de tidligere konkurrenter.
 

Guldmedaljen

Jaksland vinder igen i Tyskland

Notits i FLYV

Som i 1976 blev Verner Jaksland fra Holbæk vinder i den tosædede klasse ved de tyske mesterskaber for motorsvævefly, denne gang med Eli Birkemos fra Kalundborg som co-pilot i deres fælles Scheibe SF-25E, OY-XOV.

Det foregik i juni i Aalen-Heidenheim/Elchingen i Sydtyskland, hvor den danske besætning straks fra første dag lagde sig i toppen og bevarede føringen de seks gyldige dage i træk, inden vejret standsede konkurrencen. De vandt 2. 4. og 6. dag og kunne endda tillade sig en kikser den 5. dag, hvor de måtte bruge motoren en del og kun blev nr. 7. Samtlige dage kom vinderen igennem uden brug af motor, første dag alle. Opgaverne lå mellem 105 og 210 km.

I slutplaceringen havde Jaksland/Birkemos 2707 points forand Bachmann/Hilmer på SF-28A med 2593 og Kümel/Stupp på SF-25E 2532 points. De to deltagende østrigske fly blev placeret i bunden af de 10 deltagere i klassen.

Så Jaksland er fuldt kvalificeret til at deltage i World Masters Games på Arnborg!

Retur til Flyvning